LØGSTRUP – filosof og vandringsmand.

LØGSTRUP er min helt, og det følgende om LOKALE VANDRETURE er frit efter Ole Jensens bog om ham.

Både Knud Ejler Løgstrup og Rosemarie Løgstrup var storbybørn. Men de levede hele deres voksenliv i landlige omgivelser. Og lige fra KFUM-tiden var Løgstrup en VANDRER, både i ferier og til hverdag, siden hen så ofte som muligt i selskab med sin kone. Timelange ture i bakkerne ved Hyllested indgik rituelt i deres dagligdag de sidste mange år. Det holdt dem i form og gav ham inspiration til sin tænkning. Det skænkede ham mange af de oplysende indfald. hans forfatterskab vrimler med. Gad vist, om han ikke på disse ture har luftet mange af sine tanker og prøvet dem af på sin kloge kone ?

Efter Knud Ejler Løgstrups død I 1981 blev Rosemarie Løgstrup boende i huset indtil hun døde i 2005, hun var da 91 år gammel.

Hun var kendt på hele egnen og uhyre afholdt. Hun fortsatte de daglige vandreture i bakkerne.
Og hun var sej. Så sent som i 2005 fortæller hun, at når der kommer studerende på besøg, som gerne vil høre hende fortælle om Løgstrup, “går vi ofte ture sammen , men problemet er, at de bliver trætte før mig, fordi de ikke er vant til at vandre”. Da er hun 90 år gammel.

Det er da også her, midt i det vildsomme terræn, de i Løgstrups levetid havde gennemvandret i fællesskab, at hun fandt sin død. SMUKT, kan man sige – på en måde. Og egentlig efter hendes eget ønske.

En dag i slutningen af oktober blev hun derude. Alle eftersøgninger var forgæves. Hun blev først fundet i slutningen af marts måned af et ægtepar på tur med deres hund. Det var på et sted hvor der sjældent kom mennesker- i kanten af et brombærkrat. Hun fortsatte trofast og alene deres fælles dagligdag i 25 år. – ——- Man får tårer bag øjenlågene !

 

 

 

 

Udgivet i Fysiske vandreture..