Besøg EJBY KIRKE

Da vi i slutningen af marts besøgte Ejby Kirke, blev jeg meget overrasket og beæret over at 85 personer deltog i mit arrangement. STOR TAK TIL ALLE DELTAGERE.
En herre spurgte mig, om man kunne komme med sin familie eller sine gæster til et lignende arrangement.
DET KAN MAN !
Jeg stiller meget gerne op med historien og med nøglen !

Jeg vil i sommerens løb komme med følgende pressemeddelelse.
Tak til alle der vil formidle den videre —–

VEJKIRKE.
Ejby Kirke indgår i antallet af VEJKIRKER i Danmark.
Landsbykirkerne er blandt kronjuvelerne i vores land,
og Ejby Kirke hører til én af de absolut smukkeste af
slagsen. I Våbenhuset og i Medborgerhuset på Gemsevej
ligger brochurer til fri afbenyttelse og vores kirke nævnes
som nummer 127 på side 17.
Du kan også finde vejkirkerne på www.vejkirker.dk .
Skulle du og din familie ønske en rundvisning i Ejby Kirke,
kan du blot henvende dig til Egon Vestergaard Toft.
Måske har du gæster, som vil lære noget at kende om vores
kirke og by; men du kan også komme alene eller blot være
nogle få.
Det kan foregå på dansk, engelsk og primitivt; men dog
forståeligt tysk.

Udgivet i Fysiske vandreture..