AFLYSNING – og NYT MØDE I NOVEMBER

BEMÆRK —
MØDE UDSAT FRA OKTOBER TIL NOVEMBER

Egon – alias Ejby-Pilgrim – meddeler:
På sommerens vandreture har jeg fortalt om mødet hvor Jørgen Erik og jeg fortæller om Ejbys historie og udvikling.
Vi må desværre udskyde mødet fra 3. oktober til  7. november. Medborgerhuset er 3. oktober optaget af Børneteater.
Jeg kan anbefale WALK-A-TON søndag den 11. oktober på Svenstrup Gods. Det er klokken 11:00 og det koster lidt; men der er lodtrækning om dejlige sponsor præmier. Sidste år vandt jeg en pizza menu !

Møde 7. november klokken 10:00 i Medborgerhuset !

Jørgen Erik og Egon planlægger byvandring.

Jørgen Erik og Egon planlægger byvandring.

I marts havde vi et meget velbesøgt møde om Ejbys historie.
Lidt mere end 100 deltagere var ved at sprænge Medborgerhusets
rammer. Vi lovede dengang, at vi ville fortsætte, for der er stadig
masser af ufortalte historier.

De gamle navne er maleriske og sætter straks vores fantasi i spil:
Solbakkegården. Almstoftegård. Hyldagergård. Kastanjegården.                                                    Kildevang. Lagresti. Vestergård og Østergård. Brydehus. Kirkedal.                                                       osv…
Jørgen Erik Kristiansen har oplevet udviklingen på egen krop og sind.
Han fortæller og viser billeder. Egon og Jørgen Erik har begge studeret
nogle menneskeskæbner med udspring i det gamle Ejbys gårde.
Dem får I lov at høre om !
Kom med åbne ører og øjne og oplev hvordan rammerne om det
daglige liv i Ejby formede os – og nu former dig !

Vandreturen – Ejby en by i grus – udført i regnvejr !

Vi startede med et lille bibelvers – Matt. 7 vers 26 – Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand, og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.

Hvad er mit fundament?  Mange kloge (kærlige)  ægtemænd ville uden tøven udbryde – min kone! Konerne ville nok sige – familien – eller det min mand og jeg i fællesskab har bygget op !

Bibelens budskab er, at man skal bygge sit livs fundament på klippegrund.

Den mere åndelige og religiøse reflektion overlader jeg til den enkelte, – f.eks. på en vandretur som i dag.

Mere praktisk og jordnært er der imidlertid masser af  fornuftig vejledning i ordene fra Mattæus, om hvordan vi skal bygge fundament til huse, veje og – jernbaner !

Men i Danmark har vi ikke klipper !!!!      Syld betyder fundament – og er et oldnordisk ord.

Så lader vi da bare som om vi bygger på klipper. I fortiden samlede vi en masse store sten, syldsten kaldtes de, og dem lagde vi under vores  huse. Det lignede da lidt klippegrund.

Fra ca. 1890 blev vi danskere verdensmestre i at lave sand og grus om til klippe. Det kalder vi
beton. 30 år af mit arbejdsliv har drejet sig om at lave cement og beton.

Den dårligste undergrund til byggeri og anlæg er blød søbund og mosejord. I Jylland har man
fundet steder med 10-15 meter mosejord. Spejderhytterne i Ejby ligger på et tilsvarende lag!
Det næst dårligste er lerjord. Ler er meget finkornet materiale hvor kornene måles i my – dvs
1000 dele af en millimeter. Man kan sige at det næsten optræder som sine bestanddele – aluminium – jern – magnesium – kalium – som planterne kan optage og lerjord er derfor frugtbar.

Våd ler bliver ligesom smør – og kan udvide sig og trække sig sammen igen. Ler er altså rigtig
dårligt at bygge på. – Vi prøver at grave noget af den væk og så lægge 10 eller 20 cm grus
eller sand på. Men hvis overfladen ikke forsegles vil (fliserne) efter nogen tid have hjulspor.

Grus og sand er det bedste materiale at bygge på – og i min levetid har vi i stigende grad
anvendt grus til huse og veje. Det bedste er stabilgrus med sten i mange størrelser. Det pakker bedre !

Vi skal forbi vores lokale nu nedlagte grusgrav – vi går op på Vittenbjerg bakken og mødes
på parkeringspladsen.

Vittenbjerg.

Huset bagved er bygget af Niels Pedersen

Udstykningen af Spanager i 1923 – det blev ialt til 55 husmandssteder kaldet Spanager-rækken !
Men et lille område på 4.4 hektar kunne ikke udstykkes – det var Åsen – en sjælden afgrænset og
kuperet ås. Dem der købte Åsen kunne heller ikke få statslån til byggeri og drift.

Men solgt blev det til en murermester – senere i 1937 blev det på tvangsauktion købt af familien
Jørgensen – og de ejer det endnu.

Nu læser jeg Anne-Lises bog om grus til manden Flemmings 50 års fødselsdag.
Rismosegård er næste stop

Jeg fortalte om Køge Å som vikingetidens samfærdselsvej til Vikingelandsbyer på Rismosegårds marker og Ågårds marker i Bjæverskov – klik på det blå link  Vikingelandsby – Jeg fortalte også om fredningerne og at grusgraven slet ikke tilhørte Rismosegård, men derimod Åsagergård.
Fredningen – Galgebakken.
Ved Lågen: Klik på entreprenørens svar på mine spørgsmål – flot at han gav sig tid til det.

e-mail fra Karsten Lind.

Regnen blev meget voldsom  og trommede så kraftigt på paraplyerne , at man ikke kunne høre et ord. Resten af historien blev derfor henlagt til Medborgerhuset, hvor der igen kom lidt solstrejf.

Hvor var det flot, – at 38 personer trodsede det hidsige regnvejr, og vandrede 4,5 kilometer langs Vittenbjer Ås.

Egon

 

 

Kalkstabilisering

http://asp.vejtid.dk/Artikler/2007/02%5C4885.pdf

Kalkstabilisering foregår kort fortalt ved, at man lægger et lag brændt kalk udover hele arealet, hvorefter fræseren kører ud og blander kalken ned i jorden. Denne teknik kendte romerne da de byggede Via Appia for 2327  år siden. Romerne byggede 400.000 km veje heraf 80.500 med vejbelægning. I danmark har vi benyttet metoden i blot 10 år og med stærkt stigende intensitet.

Klik på det blå link og læs mere om kalkstabilisering.

 

Grusgravningen i Vittenbjerg bakken.

Anne-Lise Hansen har skrevet en lille bog om grus til sin mand Flemming. Det er en meget velskreven bog med gode illustrationer.
Da bogen er frit tilgængelig på internettet, tillader jeg mig blot at
lave en link til den. Klik på nedenstående blå adresse og læs med stor fornøjelse en spændende og underholdende lokal historie.

http://spanager.eu/bogen-om-grus.html 

Når vi står på Vittenbjerg bakkens parkeringsplads er det forunderligt at tænke på, at mod vest har bakken været endnu højere og på det højeste sted havde greven på Spanager bygget et udsigtstårn, hvorfra man kunne se til Sverige, København og Køge !

Øst for parkeringspladsen er det helt tydeligt, hvor meget grus der er gravet væk, fordi vi står og kigger lige ned i det meget synlige hul. Mon ikke dette hul i midt på Åsen er ca. 1/3 af, hvad der er flyttet fra hele Vittenbjerg Åsen,  da de to andre huller mod øst og vest er nogenlunde af samme størrelse. I 1970’erne blev resterne af Åsen fredet, og det er spændende om vi i fremtiden vil opleve vores område som del af en egentlig naturpark imellem Køge og Ringsted.

Jeg bringer yderligere en link, – denne gang til Fredningsnævnets afgørelse i 1974.

http://www2.blst.dk/nfr/05599.02.pdf 

Umiddelbart tror man at hullet i den østlige ende hører til Rismosegård; men af papirerne fra Fredningsnævnet fremgår det klart , at hullet tilhører Åsagergård; men det var Rismosegård der blev fredet !!!

Herefter følger beskrivelsen udført af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan selv google den på nettet – eller bare læse videre her.

 

Vittenbjerg Ås

Vittenbjerg Ås

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

 

 

 

 

Køge-Ringsted banen – anlægsarbejde.

P1010401

 

På billederne kan man se hvordan dynd og pladder bliver blandet med kalk for at blive til holdbare støjvolde. De lodrette orange kloak rør af plast blev næsten dækket af grus – der skulle meget til. Her følger svar på mine spørgsmål til entreprenøren! Det er imponerende flot, at han tog sig tid til at svare mig.

Kære Egon Vestergaard Toft

Du har den 5. august fremsendt en mail med nogle spørgsmål omkring udførelsen af vores baneprojekt. Vi synes kun det er fint, at borgerne viser positiv interesse for de igangværende arbejder, da vi som anlægsentreprenør alt for ofte alene bliver betragtet som værende til stor gene for fremkommeligheden på vej- og banenettet i Danmark. Mange borgere har svært ved at forstå, at etableringen af ny infrastruktur er langt mere kompleks end udlægningen af den belægning man kører på.

Jeg vil i det nedenstående forsøge at svare på dine spørgsmål efter bedste evne:

Spm. 1:
Salby Grusgrav fyldes delvist op for at skabe plads nok til jernbanedæmningen, som ender i stort set samme niveau som motorvejen. Inden tilfyldningen med grus har vi med en slæbeskovlsmaskine fjernet aflejret bundslam fra søbunden, da tilstedeværelsen af dette ville medføre ukontrollable sætninger i det fremtidige dæmningsprofil.

Da tilfyldningen i søen foregår under vand, er der i princippet 2 metoder til at sikre en ordentlig komprimering af gruslagene. Man kan enten dybdekomprimere – hvilket (simplificeret) foregår ved, at en stor kran ”taber” et lod ned i de indbyggede materialer – eller man kan forbelaste arealet, således at underliggende lag ”trykkes” sammen af vægten af de ovenliggende lag (som du ganske rigtigt selv har konkluderet). Grunden til at vi ikke brugte dybdekomprimering (som er en hurtigere løsning) er, at der løber en forholdsvis stor gasledning igennem området, som ville kunne tage skade af de rystelser en dybdekomprimering giver.

Spm. 2:
Efter indbygningen af gruset placerede vi en flise pr. ca. 10 x 10 m i oversiden af den færdige grusoverflade. For at kunne måle på fliserne, satte vi et orangefarvet kloakrør oven på fliserne samtidigt med udlægningen af forbelastningslagene. Herved kunne vores landmåler 1 gang om ugen måle udviklingen af sætningerne i de underliggende lag. Da vi kunne konstatere, at sætningerne havde stabiliseret sig til næsten ingenting, fjernede vi forbelastningen. Dæmningsopbygningen over vandspejlet foretages herefter med indbygningsegnet jord.

Spm. 3 + 4:
Det du henviser til her er kalkstabilisering af jord (jordforbedring). ”Dyndet” blev hældt op i nogle bassiner for at afvande og det blev herefter blandet med kalk for at kunne indbygge det i jordvoldene langs banetracéet. Alternativet til dette er en meget dyr bortskaffelse til et jordbehandligssted og det er der ingen der får noget ud af – udover at du og jeg som skatteborgere kommer til at betale mere for udførelsen af banen.

Kalkstabiliseringen foregår kort fortalt ved, at man lægger et lag kalk udover hele arealet, hvorefter fræseren kører ud og blander kalken ned i jorden. Man kalker som regel i ca. 40 cm dybde ad gangen og mængden af kalk varierer alt efter vandindholdet i jorden fra 0,5 – 2 % kalk. Kalken ”forbrænder” vandet i jorden, hvorefter denne kan indbygges. Metoden medvirker til, at der på store anlægsprojekter spares betydelige mængder grus som erstatning for dårlig jord. Samfundsmæssigt betyder det, at vi sparer på de begrænsede mængder af naturlige råstoffer vi har tilbage i vores undergrund.

Spm. 5:
De fleste af vores maskiner er udstyret med GPS og banestrækningens forløb bliver lige. Køge Kommune har dog ønsket, at strækningen ned mod søen får et ”naturligt” forløb. Men der går en rum tid endnu før du kan se det endelige resultat – vi mangler lige at bygge ca. 9 meter jord ind før vi er klar til udlægning af skinner.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål på tilfredsstillende vis.

Med Venlig Hilsen
M.J. Eriksson A/S

Karsten Lind
Projektchef TP50

EJBY – EN BY I GRUS !

P1020422Vi bygger vores huse på grus. Vejene ligger på grus og fliserne omkring vores huse ligger på en pude af grus.
For få årtier siden brugte vi grus gravet op i Ejby sogn, og vores landskab bærer tydeligt vidne om dette.
Meget grus forsvandt; men for tiden køres masser af grus tilbage til den nye jernbanestrækning fra Køge til Ringsted. Det er spændende og lidt morsomt at tænke på og at opleve.
Lørdag den 5. september klokken 10:00 til 12:00 vil vi vandre langs Vittenbjerg Ås og opleve fantastisk natur, spændende historie og et aktuelt sceneri, der udspiller sig lige foran vores øjne.
Kom med og hør om kalkstabilisering, vikingelandsbyer og mordgåder i grusgraven.
Turen er på ca. 4 km i let terræn og den er arrangeret af og starter ved MEDBORGERHUSET på Gemsevej i programmet
PÅ TUR i EJBY.

VANDRETUR i August – Centrum og Ejby rundt

EJBY RUNDT – August 2015

Har EJBY et CENTUM ?

“På Tur i Ejby” er klar med august måneds begivenhed. Vandreturen er simpelthen – EJBY RUNDT – og da vores landsby er 1,5 km på hver led, bliver det sammenlagt 6 km.

Skærmbillede 2015-07-18 kl. 23.24.12

 

Månedens tema er midtpunkt eller CENTRUM, og det vil vi have i tankerne på vores vandretur.
Det skal forståes helt praktisk og konkret; men også i overført betydning. Hvad er dit/vores vigtigste punkt i Ejby, og hvordan har dette indflydelse på vores fællesskab med hinanden.
Ejby er fyldt med spændende steder og aktiviteter, – gå med på turen og lad os udveksle erfaringer og idéer. Turen starter ved Medborgerhuset lørdag den 01. august klokken 10:00, og vi klarer turen på ca. 2 timer.

CENTRUM

IMG_0832I Henrik Ibsens drama Peer Gynt, 1867, bruges et løg
som symbol på et liv i rollespil og uden kerne; Peer
skræller et løg lag for lag for at nå til kernen i sit liv,
men “Til det inderste indre er altsammen lag”; han
har svigtet personer og ideer, har levet uden centrum.

 

Turen til Køge – gennemført