NYTÅRSKUR

Sidste januar var nytårskuren en stor succes og til glæde for rigtig mange Ejby borgere. Vi gentager derfor den 7. januar 2017 klokken 10:00 til 12:00 og hvem mon vil frembringe “KNALDET” når Per spiller champagne galoppen.

På vores lille nytårskur vil vi se lidt tilbage på, hvad vi har hørt og lært om Ejby i 2016, og vi vil høre om og drøfte mulighederne i det nye år 2017. Først og fremmest vil vi ønske hinanden GODT NYTÅR .

Til en NYTÅRSKUR hører også lidt levende musik, og måske kommer der også en lille konkurrence, hvor man skal gætte lokaliteter i Ejby og vinde en lokal delikatesse.

SPANAGER – PARLØB.

Op til 45 seje og dejlige mennesker deltog i Ejby-Pilgrims første forårsvandring. De 28 mødte op ved Medborgerhuset og det resterende antal stødte til ved Spanagers mindesten.
Vi gennemlevede begivenhederne, der fandt sted – samme sted, samme dato og samme tidspunkt for 93 år siden. Mikkel Thomsen vandt konkurrencen om et jordstykke ved at trække den blå kugle op af en sort pose, nøjagtig som det foregik, dengang det var alvor. En herre blev diskvalificeret, fordi han var ankommet i en splinterny rød Tesla, – man skulle jo være ubemidlet for at deltage i lod-trækningen om et husmands-sted.

Dagens ord var PARLØB, og Egon læste historie om Jens og Maren, et dejligt ægtepar der knoklede hele deres voksne liv, og var et eksemplarisk eksempel på livet i de 55 husmands-steder.

Vi gik ud til Spanagervej 26 og var gæster hos Åse og Ulrik Høgh.
Ulrik fortalte – velformuleret og vel forberedt om udstykningens historie. Familien Høgh har boet i deres husmands-sted i næsten halvdelen af den tid udstykningen har eksisteret, og var de første der flyttede ind som fritids-landmænd. Åse havde organiseret kaffe og kage, og der var netop udplantet blomstrende Påskeklokker/ Juleroser i den parklignende have. Ægteparret er et
eklatant eksempel på et livslangt PARLØB. Manden med den grænsesættende lidenskab og kvinden med den grænsesprængende lidenskab udgør helhedens klogskab. Det handler om den kamp og kærlighed der skal til, for at livet kan gro. Stor TAK for en meget smuk og lærerig oplevelse.

Vi vandrede over markerne (med tilladelse) mod vest til Skulkerupvej. Det er et sjovt navn, som
vistnok ikke findes andre steder. Vejen udgør Spanagers vestlige grænse.
Vi gik ad Køge Å stien og oplevede alle de gamle og fredede ege og bøgetræer (siden 1934) – og
vi konstaterede at den store golfbane faktisk pynter på landskabet uanset hvad man ellers mener om golf-spillet.

Vi sluttede ved Møllebøkken, – der også har heddet Farebækken, fordi den farer afsted. Bækken og Køge Å har haft afgørende betydning for Spanager-godsets placering , og vejen mod nord, der
nu blot er to hjulspor, kalder jeg for Bumlevejen. Den smalle og ufremkommelige grusvej har eksisteret i mere end 700 år. Den var en betingelse for at munkene fra Sorø Kloster kunne overtage Spanager og oprindelse til navnet – Agrene med Spangen – SPANAGER.

MOSEFUND

Pilgrimsordet for maj måned 2015 er MOSEFUND.
Vores vandring foregik udelukkende i og omkring Ejby Mose, og netop mosen er en stor og vigtig del af landsbyens og vores identitet. Ordet MOSEFUND har også en humoristisk/ironisk vinkel med henblik på deltagernes gennemsnitsalder og turleder Hennings livslange tilknytning til Ejby Mose. I mosen er der billedskøn natur, stilhed til eftertænksomhed og spor af historiens gang. Faktisk har vi lov til at sige årtusinders historie, da mosen jo har tydelige træk fra istiden og tilmed en bronzealder høj. Martin A Hansen har ladet sig inspirere af vores mose til romanen Orm og Tyr.

Vi skal leve i nuet og fokusere på vores medmennesker med henblik på fremtiden. Det er vores etiske fordring; men for at være i stand til det har vi brug for hele vores fortid, – vores rødder.
Alle mennesker elsker at finde – bare noget – og allermest elsker vi at genfinde det tabte.

I Lukasevangeliet kapitel 15 vers 1 til vers 31 findes tre historier om at finde det tabte. Vi elsker disse tre historier, derfor er de blandt de allermest kendte i Bibelen. Det er historien om det mistede får, historien om den tabte mønt og den mest berømte, – historien om den fortabte søn.

Det vigtigste (for mig bl.a.) er antallet. Blot én enkelt er nok !

Et citat fra en teolog lyder som følger :

Lignelsen om det mistede får (vers 4-7) er taget fra mandens verden. Argumentet i lignelsen er: Hvis det at finde et får er så glædelig en begivenhed, at hyrden sammenkalder sine venner og naboer, for at de sammen kan glæde sig, hvor langt større må glæden så ikke være, når Gud finder et fortabt menneske. Argumentet er fra det mindre til det større, idet et menneske er langt mere værd end et får.

Lignelsen om den tabte mønt (vers 8-10) er taget fra kvindens verden. Hun har tabt én af sine ti drakmer på gulvet i huset. Efter en ihærdig eftersøgning finder hun mønten og deler glæder med sine veninder og nabokoner. Igen er pointen: Hvis det giver glæde at finde en tabt mønt, hvor meget større glæde må det så ikke give hos Gud og hans engle, når en synder bliver fundet og omvendt.

Når man tilrettelægger vandreture eller møder i Medborgerhuset, – hvornår er der så mødt tilstrækkeligt med deltagere op, for at vi kan gennemføre arrangementet?
Svaret er :

ÈN DELTAGER ER NOK !

De tre lignelser blev fortalt fordi modstandere – de rige, dygtige og kloge kendisser – forsøgte at lægge en fælde. De syntes at fokus skulle være på dem – og ikke på alle de fattige, klodsede og dumme ukendte.

Et nyt citat fra teologen er som følger:

Som Jesus sagde til Zakæus: ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og finde det fortabte” (Luk 19,10). Det var ikke det mistede får, der fandt hyrden. Og det var ikke mønten, der lod sig finde. Nej, de blev fundet. Og sådan er det også, når en fortabt synder bliver frelst. At blive frelst er at blive fundet af Gud.

Budskabet er at ALLE kan deltage – ingen er for små – for store – for unge – for gamle – for kloge –
for dumme – for almindelige – for sære – for syge – for ….. find selv på mere.
ALLE også DU bliver fundne – på et eller andet tidspunkt. – Det er min teologi !
Eventuelt bliver vi fundne som MOSEFUND – når vi vandrer i EJBY MOSE.

Egtvedpigen

Søren Kierkegaard – om at gå.

images

I 1847 skrev Søren Kierkegaard til sin svigerinde Henriette, der var syg, at hun skulle huske at gå. “Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer ildebefindendet.

Ejby – et stort element i min identitet !

I Ejby har vi det store privilegium, at vi bor i vores egen lille by. Man kan gå rundt om vores by på 1,5 timer og strækningen løber op i 6,6 km.
Sådan et sted bor meget få mennesker i 2015.
Når vi vandrer i byen, kan vi stadig forestille os en præst og en smed og måske to skolelærere og en købmand, en brugs og en bager.
I dag er alting og ingenting, som det var i går. Vores omgivelser forandrer sig hele tiden, og vi skifter hele tiden til nye roller. De faste strukturer, man kendte til i lokalsamfundet, familierne og på arbejdspladserne, eksisterer ikke mere. I gamle dage var der få, der havde en uddannelse. I dag er der mange, der har mere end én. I gamle dage havde man det samme arbejde i fyrre år, i dag har nogle den opfattelse, at hvis man er på samme arbejdsplads i mere end seks år, så er der noget fundamentalt galt med en.
De mange rolleskift gør, at vi nogle gange kan have svært ved lige at finde ud af, hvem vi er og hvor vi er.
I denne vores omtumlede tilværelse er Ejby simpelthen et dejligt holdepunkt, og et sted vi i fællesskab skal passe på.

Ovenstående blev brugt som introduktion til mødet den 7. marts i Medborgerhuset – det er inspireret af Preben Kok, der skrev bogen SKÆLD UD PÅ GUD. Det er én af de eneste bøger om teologi, der kan købes på motorvejskiosker.

Emnet IDENTITET er et af mine 4 elementer i samværsetik, og jeg vil plage jer med det mange gange i fremtiden .

PILGRIMSORD

images

Pilgrimsvandring indeholder målrettet takevirksomhed, mens man vandrer afsted.
Det behøver overhovedet ikke være svært eller specielt højtravende.
En god metode (min) er blot at vælge sig et enkelt ord, som man vil tumle lidt med.

I den eksisterende pilgrimsbevægelse har man valgt 7 pilgrimsord, og de er :
Langsomhed
Bekymringsløshed
Frihed
Enkelhed
Stilhed
Spiritualitet
Fællesskab.

Dem kan man naturligvis vælge iblandt, og det er en god idé.

Man kan imidlertid vælge sig et hvilket som helst ord , og jeg er tilfældigvis én der synes, det er sjovt at finde på ord.

Et ord som SØDSUPPEHUSET er et sådant ord. Det var vores tidligere præst Bent Føns-Jørgensen, der fandt på det, og han kaldte et hus på egnen for dette navn.

Hvordan med dit hus – er det et sødsuppehus – alså et sted hvor livet leves og der ikke spares unødvendigt på hverdagens fornødenheder. Hvordan med det hus du stammer fra, og de huse  du iøvrigt besøger. Er det sødsuppehuse eller vandgrødshuse ?

I Medborgerhusets læseklub har vi bl.a. læst “Kvinde med hat”, “Glasslottet” og senest “Biernes hemmelige liv”. Bøgerne beskriver alle, hvordan forældre skaber et strengt og ødelæggende liv for sig selv og deres børn.

Udadtil ligner de fleste danske boliger sødsuppehuse – pæne og rene – oftest lidt private og reserverede.

Hvad foregår der mon bag facaderne ?

Det kan man sagtens gå og tænke på, på en 8 km´ers fodtur.

I marts 2015 hørte vi foredrag om det gamle Ejby vest, og efterfølgende gik vi turen, vi havde hørt om. Dagens nøgleord var BARNEFØDT. Endelsen føde betyder i denne forbindelse opfostret, og har således ikke noget med selve fødselen at gøre. Fra min session kan jeg huske, at militæret definerer ens hjemsted som det sted, hvor man boede længst i de første 15 leveår. Jørgen Erik Kristiansen – vores foredragsholder – er barnefødt i Ejby på gården Lagresti. Ethvert menneske har behov for et sted at høre til. “Vi mennesker har både fødder og rødder. Vi bevæger os rundt i verden, både reelt og virtuelt, men de fleste af os har samtidig et helt grundlæggende  behov for at høre til et sted. Så stedet er blevet en vigtig kategori. Det er en ikke helt erkendt følge af globaliseringen, at jo mere globale, vi er, jo større er behovet for også at høre til et sted i verden.” Nogle kan blot høre til det sted, hvor de er barnefødt; de fleste må imidlertid skabe sig et tilhørsforhold til det sted, hvor skæbnen nu engang har anbragt dem – som tilflyttere.  Ejby er et dejligt sted at høre til !!!!

I april 2015 var ordet SKABERGLÆDE, og vi besøgte en hundekennel med samojedespids udviklet igennem 35 års avlsarbejde. Dernæst besøgte vi en keramiker og senere en trædrejer. Til sidst gjorde vi turen festlig med besøg hos en madkunstner, han havde fremstillet smagsprøver på sin kunst. Klik på ordet SKABERGLÆDE og læs mere!

I maj måned 2015 var ordet MOSEFUND.  Inger Jørgensen var dagens tovholder og hun havde arrangeret en NATTERGALETUR med Henning Bjerg Jørgensen i Ejby Mose. De to personer er begge bosiddende i Mosen på Mosevej og i Tulipanvænget – det blev trods lidt kedeligt vejr en usædvanlig vellykket tur. Klik på ordene MOSEFUND og NATTERGALETUR og læs videre.

 

SAMVÆRSETIK

 

Samværsetik !

Siden 1980’erne har jeg flittigt brugt den afdøde svenske domprovst Ludvig Jönsson og hans tanker om arbejdsetik – nu hvor jeg er pensioneret kan jeg blot kalde det samværsetik.

Specielt som leder synes jeg det er værdifuldt at formulere, hvilket grundlag vi er sammen på.

Ludvig Jönsson sammenfatter det i 4 hovedpunkter.

At være mennesker er:

  • at være skabende
  • at være identificeret
  • at være udfordret
  • at være på vej

Det blev skrevet i 1974; men det har universel karakter og gælder til alle tider.

Når som helst mennesker er sammen, har vi disse behov, og samværets kvalitet afhænger af i hvor høj grad disse behov bliver tilgodeset for den enkelte.

På pilgrimsvandringer kan vi tilfredsstille alle 4 elementer og derfor har vandringen en stor opblomstring i disse år, – det er næsten blevet en “hype”.
Ordene – at være på vej – har stået mit hjerte nær, og de er en af årsagerne til min interesse for pilgrimsvandring. Det morer mig at tænke på vores allesammens enorme lyst til rejser og blot til det at køre i bil. Samvær og samtale får en ny dimension og intensitet når vi på den måde er på vej i fælleskab om vejens mål og midler.

At være på vej.

At være på vej – det er, at have noget ugjort eller ufærdigt, at have udviklingsmuligheder, at kunne give fremtiden ny værdi. Omtrent sådan vil vi vel gerne have, at vores liv skal være.

Det at have fantasi er noget unikt for mennesker – fantasi er at udfolde legesyge, dagdrømme og virkelighedsflugt.

Man kunne kalde fantasi for unyttige tanker.images-1

Det er imidlertid fra fantasien, vi henter vigtige initiativer til fornyelsen eller forlængelsen af vores liv.

På vandreture bliver man udfordret til at spørge sig selv – hvor er vi på vej hen – i dag – i morgen, eller i det hele taget. Fantasien og eftertanken får frit løb.
På vandreture bliver livet enkelt og ligetil og vi generobrer en måde at forstå verden på.
Det mest almindelige er, at man forsoner sig med sig selv og sine nærmeste – ægtefællen, familien, vennerne og kollegerne. Vandringen gør noget ved os psykisk – det virker – vi bliver favnende i stedet for fordømmende og vi begynder at forstå selve begrebet – at være på vej – i livet, hvor det eneste sikre er begyndelsen og slutningen.

Hvis vi ikke længere – er på vej-, så er det netop fordi,  vi er kommet til slutningen !

Navne

Navnet Ejby eller tidligere Egby opstod, fordi man dermed hurtigt kunne forklare, hvor man havde været henne, eller hvor man boede.

På samme måde har jeg navne på mine vandreture i Ejby og omegn, så forstår min kone Lisbeth straks, hvor jeg vil hen, eller hvor jeg har været.

Blokken rundt.
Den gule gård.
Spejderhuset.
Kælkebakken.
Bumlevejen.
Hallingorehus.

Disse 6 navne hører til den samme tur – blot med forskellig længde – fra 1.3 og op til 8.8 km.

Billederne viser den længste udgave, og rester af de imponerende egetræer !

 

Skærmbillede 2015-01-13 kl. 15.16.30